Opbyg dit MOD til at stoppe op og mærke dine FØLELSER

Følelser er noget mærkeligt noget. De er der, vi har ofte svært ved at leve med dem, men vi kan heller ikke leve uden dem.

Men hvad er det, der gør, at netop så mange mennesker har det svært med deres følelser?

Jeg ved det ikke, men jeg ved så meget, at jeg igennem de sidste 7-8 år har arbejdet målrettet mod at forstå mine egne følelser, således at jeg blev modig nok til at sætte ord på dem.

I dag sætter jeg ord på ALLE mine følelser, det gjorde jeg IKKE dengang.

Det, at jeg i dag sætter ord på mine følelser, gør, at jeg føler mig mere fri. Jeg føler mig rent faktisk mere elsket, fordi jeg oplever, at jeg bliver elsket med alle mine følelser – AF mig selv som AF mine nærmeste.

Derfor vil jeg dele mit vigtigste værktøj fra min rejse – NEMLIG det værktøj, der guidede mig og nu kan guide dig til at:

  • Stoppe op og mærke efter
  • Rydde op og give slip
  • Se op og tro på dig selv
  • Fylde op og give livet mening

Men hvordan gør jeg så det? Sidder du måske og tænker.

I sidste uge blev du KORT introduceret til de 5 grundfølelser HUSK dem, og deres betydning, før du går i gang.

Dernæst skal du nu beslutte dig for, at når der opstår en følelse i dig, som f.eks. vrede eller misundelse, en følelse du nu pludselig forstår, så skal du STOPPE OP og mærke efter, og spørge dig selv, ”hvad er det, følelsen fortæller mig, og hvorfor er jeg vred?”

Da jeg selv kastede mig ud i denne øvelse for flere år siden, blev jeg hurtigt klar over, at mine følelser havde med MIG at gøre og IKKE den anden.

Eksempelvis, når jeg blev vred på mine børn, så fandt jeg ud af, at jeg IKKE var vred på dem, jeg var vred på MIG SELV over, at jeg ikke havde sat en grænse i tide. OG når jeg oplevede misundelse i forhold til min mand, så var det fordi jeg så brændende ønskede mig at tjene penge på mit arbejde.

ALTSÅ stod jeg pludselig med en helt ny selvindsigt – alle mine følelser handlede om mig, men blev vækket af en anden.

Det gav mig muligheden for at RYDDE OP i mine følelser og give slip på egne overbevisninger om, at jeg var vred eller misundelig på den anden.

I stedet kunne jeg nu SE OP – se den anden i øjnene og med tro på mig selv og mine egne følelser, kunne jeg sætte ord på, hvad der skete i mig fremfor at pege fingre af den anden eller blive uhensigtsmæssigt vred. Netop fordi jeg rent faktisk begyndte at forstå mig selv og mine mange følelser.

En egen forståelse, der gjorde mig mere nærværende og i sidste ende gjorde, at jeg i det blotte nærvær oplevede at FYLDE mit liv op og give det dets egen mening.

SÅ – hvis DU skal være modig nok til at sætte ord på DINE følelser, så må DU starte med at forstå, hvad DINE følelserne forsøger at fortælle DIG. Derfor bliver de næste 5 gange med afsæt i MIT VIGTIGSTE VÆRKTØJ, der guider dig til at stoppe op og mærke efter, på hver af de 5 grundfølelser.