fbpx

Min passion er at fremme kærlighed.

Kærlighed tager afsæt i vores følelser. Følelserne er vores iboende vejleder – vores intuition – vores kompas mod det, der betyder noget for os nemlig kærlighed.

Jeg har skrevet 4 bøger omkring intuition; 7 år, 9 milepæle, 13 er mit lykketal – Min vej til intuition, Intuitivt Moderskab, Intuitivt Parforhold og Intuitivt Barn. På hver deres måde søger bøgerne at henlede vores opmærksomhed på, hvordan vi i mødet med den anden (den anden = barnet, partneren, sporten eller en forældre) har mulighed for at møde os selv på ny.

Jeg holder foredrag, skriver artikler, afholder konsultationer og arbejder på forskellige projekter, altid med afsæt i kærlighedens tavse sprog; vores følelser. Vores følelser koger jeg ned til de 5 grundfølelser: Kærlighed, Frygt, Misundelse, Vrede og Sorg. Det gør jeg, for at gøre de uhåndgribelige følelser lidt mere håndgribelige.

Hvem er Luise?
  • Jeg er stolt af at være mig!
  • Jeg er sønderjyde og født i sommeren 1978.
  • Jeg har læst, arbejdet og studeret i udlandet.
  • Jeg er uddannet ved Handelshøjskolen i København.
  • Jeg er EFT behandler og EMCC Certificeret Coach.
  • Jeg er ærligt og kærligt stået frem med, at jeg er gift og bor sammen med to mænd
  • Jeg er intuitiv heltidsmor til en pige og en dreng og deltidsmor til en pige.
  • Jeg står ved mine følelser.
  • Jeg lytter til min intuition.
  • Jeg er modig – meget modig.
  • Jeg tror på KÆRLIGHEDEN!
Hvad er EFT?

EFT står for Emotional Freedom Technique og stammer fra det gamle kinesiske meridian energisystem, der i nyere tid er blevet kombineret med vestens psykologi. EFT er en blanding af coaching og følelsesmæssig akupunktur, hvor teorien er, at negative følelser skyldes en blokering i kroppen. Metoden er holistisk og arbejder med kroppen, sindet og følelserne.

Hvad er EMCC?

EMCC står for European Mentoring and Coaching Council. Det er en masterakkrediteringen, der afspejler kvalitetskrav som uddannelses omfang, fagligt niveau, målrettethed, undervisernes kompetencer og de kvalitetssystemer, der understøtter uddannelsesforløbet.

 

Her et billede af min familie – som den ser ud nu…