Ønsker du at opleve kærlighed? … så led det rigtige sted…

Kender du følelsen af at sidde tilbage og tænke – hvor blev kærligheden af, til min elskede mand eller kvinde – til mine kæreste venner – og – vigtigst af alt – hvor blev kærligheden af til mig selv…?

Mange af os er slet ikke klar over, at når vi lægger beslag på os selv, når vi ikke udtrykke os selv, så er det et godt billede på, hvordan de fleste af os pakker kærligheden væk – rent faktisk er det os selv der igennem årene gemmer den væk, simpelthen fordi vi bliver lært til at holde igen med vores følelser – det der er os – og – hvad efterlader det os i…? Jo det efterlader os i et tomrum uden viden om, hvor kærligheden blev af og således er vi ude af stand til at lede efter den.

Vi ved ikke, hvor vi skal finde den – så hvad gør vi…?

Vi leder efter den en armslængde fra os. Vi søger alle andre steder end i os selv. Simpelthen fordi vi har glemt, at kærligheden er i os.

Kærlighed er din unikke udtryksform, den er din proces, dit svendestykke – men så længe din søgen på kærlighed ligger udenfor dig selv, så finder du den ikke.

Jeg tror på at læren om og i livet blandt andet handler om, at finde frem til, hvad vi gerne vil, hvad vi godt kan lide, hvad der gør os glade og fylder os med lykke.

Vi bruger skoler, universiteter, bøger, sport, fritidsinteresse og musik mm for at finde frem til, hvad der røre noget i vores inderste inde og her kommer det fine – fordi vi kan alle lide noget forskelligt, og vi kan have og udvikle forskellige former for behov igennem livet – fordi i takt med at vi bliver eksponeret for et utal af ting, så bliver vi også eksponeret for, hvad vi kan lide og ikke lide.

Her er det, at ting som familielivet bliver interessant – fordi når familien stiftes – så er det ud fra en indbyrdes kærlighed og et fælles håb om at skabe noget – skabe en familie og et nyt læringsrum til at forstå om kærlighed.

Men i dette læringsrum har vi ikke stået sammen før, og derfor ved vi ikke, om vi rent faktisk har de samme interesser og behov, når det kommer til familien. Og det kan være alt fra – kan vi overskue børnene, gider vi børnene, sætter vi tid af til børnene, sætter vi tid af til os selv, sætter vi tid af til arbejde eller sætter vi tid af til hinanden.

Altså hvordan har vi som par på en ny læringsplatform interesse i og behov for at fordele tiden, når børnene er kommet til verden og tosomheden ikke i samme omfang går hånd i hånd.

Og når tosomheden ikke længere går hånd i hånd alene men er omgivet af et eller flere børn, så betyder det også, at der i mindre omfang bliver plads til tosomhed men også tid alene.

Alene tid til at finde ud af, hvem vi er, hvad vi står for og (i min verden) vigtigst af alt, hvad har jeg af behov.

De færreste af os kender rent faktisk vores behov, så da jeg i går aftes blev stillet spørgsmålet ”Hvad er så dine behov Luise?” Da måtte jeg stoppe op og mærke efter.

Jeg kunne pludseligt mærke, følelsen af og glæden ved at springe på hovedet i det kolde vand, at gå i skoven og opleve at gå fra kulden i skyggen til varmen i solen, at se op i himlen nat som dag, at bade i havet, at sidde på stranden, at kigge ud over vandet og mærke luften, der berører selv mit inderste inde.

Så mit svar blev ”Jeg har behov for at være i og mærke naturen.”

Rent faktisk blev jeg lidt overrasket over, hvor nemt det var at mærke mit behov, og hvor let det var at sætte ord på det, fordi jeg var jo blevet spurgt meget direkte. MEN mest interessant var det behov, der blev afledt at denne erkendelse og det var – at på den måde vækkes mit legebarn – her er det mit inderste jeg – mit kærest legebarn træder i karakter, et legebarn, der mangler en legekammerat.

Da jeg luftede mit svar for min mand, var hans svar: ”Jeg elsker også at være i naturen, men på en helt anden måde, jeg vil gerne udfordres, der må gerne være noget, der gør, at adrenalinen begynder at pumpe i min krop.”

Dette viser, hvor forskellige behov vi kan have i forhold til at leve i og med naturen og hvis det er her vi oplever at vi lever, så er det også her, at vi skal have vores bedste legekammerater med.

Derfor har jeg måtte sande, at jeg ikke kan være den bedste legekammerat for min mand i hans ønske om at være i og med naturen – fordi jeg tør ikke det, som han gerne vil, og han har erkendt, at han absolut ikke gider at hoppe på hovedet i det kolde vand.

Så hvad vi gør her som ægtefolk, når vi har givet hinanden ord på, at vi vil elske og ære hinanden – og møde hinanden, hvor hinanden er?

Vi har sat os for at udfordre og selv og hinanden, netop for at blive klogere på os selv og give os selv mere plads for netop at genopdage den sprudlende glæde fra vi var børn, når vi legede med vores bedste legekammerater.

Glæden ved at blive mødt som den man er og blive spejlet igennem sin legekammerat.

Det er en af mange måder at lege sige tilbage til ærlig og kærlig kærlighed til sig selv og i den proces kommer der mange behov frem. En proces hvor min mand og jeg er gået i dialog omkring – NETOP vores meget forskellige behov OG hvordan løser vi dem i fællesskab, når vi ønsker familien..?

Følg med de næste par uger og få mine svar – vores løsninger på netop det spørgsmål.

OG der er ikke en løsning – der er lige så mange løsninger som mennesker, men det handler først og fremmest om at forstå, hvad er mine behov OG anerkende, at behov på ingen måde er sammenlignelige.

Behov er i høj grad, hvordan ønsker vi at bruge vores tid? Er det 5 timers sport, 5 timer med familien, 5 timers meditation eller noget helt fjerde?

DERFOR vil jeg opfordre dig til at stille dig selv eller din partner spørgsmålet:

Hvad er dine behov?

Og så skal i sammen huske på, at de behov i har i dag kan se helt anderledes ud om få dage eller få uger. Og det er okay, fordi sådan er livet – rammerne omkring os ændre sig hele tiden og i takt med, at rammerne ændre sig, så ændre vores individuelle som kollektive behov sig også.

Så husk hinanden og husk jer selv på, at behov er en del af os – de er en del af vores udtryksform, de er en del af måden at forkæle sig selv på altså vise os selv EGENkærlighed…