Livet og døden under samme tag

Vi var blevet gift og på vores et års bryllupsdag havde jeg termin med vores første fødte, en lille datter. Det første barnebarn til mine forældre. Tre måneder før termin dør min far af et hjertestop – ved vores sommerhus omgivet af det han elskede. I minutterne hvor han dør i den ene ende af landet, står jeg i den anden højgravid og med følelserne uden på tøjet – og sulten – skrup sulten. Jeg går til køleskabet og som jeg tager den lille trekantede ost tænker jeg – far jeg skal nok skære osten for toppen, så går der mindst til spilde. Så ringer min telefon og min mor siger grådkvalt – din far er faldet om. Instinktivt ved jeg, at han er død, jeg har jo lige haft en grundtanke – netop den at jeg skal få mest muligt ud af tingene – i overført betydning måske – livet om man vil… Ved spørgsmålet til min mor om han er død siger hun, at han er forsøgt genoplivet og blevet hentet af ambulance. I hjertet ved jeg, at han er død, hvilket jeg ringer os siger til min mand, der heldigvis er næsten hjemme. I tanken og hovedet holder jeg fast i min mors ord, i hjertet ved jeg, at han er død. Min mand kommer hjem og vi tager afsted. Mit hjerte har ganske rigtigt talt sandt, nu er det min søster der grådkvalt ring og fortæller – ”Vores far er død!” Der sidder jeg så højgravid i bilen – på en rastepalds i Karlslunde – med følelserne uden på tøjet og bliver omfavnet af min mand.

Jeg er fattet – helt som jeg er timerne efter, da liv og død på smuk vis bliver forenet under det samme tag. Der står jeg paradoksalt nok med en hånd på livet i maven og en hånd på døden i sengen. Det giver perspektiv på tilværelsen og sætter en smuk ramme omkring det det hele handler om – der fødes liv og vi skal i vores møde med mennesker på vores vej, forældre, venner og bekendte – huske at tage med os – hvad var det lige, jeg skulle lære af dig? Far tak for din lærdom omkring, at jeg skal få mest muligt ud af livet..

Og til jer derude – hvilken lærdom kan i tage med jer fra en, du møder på din vej – lad det være en tilfældig, en der står dig kær, et familiemedlem eller dit eget barn. Hvad er det de siger eller gør, der for dig til at føle det – der gør forskellen for netop denne dag – eller måske endda livet.