Kærlighedseksperiment

 

Kærlighedseksperimentet stiller spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse af, hvad er kærlighed?

Ønsket er at udfordre og inspirere til, at finde sine egne veje her i livet.

Hvis det går galt på livets vej i tosomhed, så er der i dag to primære løsningsmuligheder ‘lev med det’ eller gå hver til sit!

Vi står frem med vores eksperiment for at vise, at der er lige så mange løsninger, som vi er mennesker.

Om dette eksperiment holder eller ej er ikke målet! Målet er processen, og det er at gøre et ærligt og kærligt forsøg på at holde sammen på familien og skabe en ny form, der rent faktisk bedre passer til det der er os.

Denne nye form, gør det lettere for os at være os selv. Og des tættere vi er på at være os selv, des gladere bliver vi, og des mere overskud skaber vi. Et overskud der smitter positivt hele vejen rundt altså på os selv og ikke mindst på vores børn.

Vi oplever rent faktisk at, des mere vi giver des mere får vi..!

Denne side – dette kærlighedseksperiment – vil blive en blanding af:

Blogindlæg med afsæt i de mange eksistentielle snakke vi har haft om:

  • Hvad er kærlighed?
  • Hvad er en kæreste?
  • Hvad er en partner?
  • Hvad er bedst for børnene?

Brevkasse med afsæt i de spørgsmål, som du stiller, og andre har glæde af at få svar på.
Skriv dem til mig i en personlig besked og så svare jeg – med min ord – men med vores løsning…

Inspiration fra hvad hverdagen byder på og alt det, der møder os i vores hverdag. En hverdag, der efter vi er blevet flere kun er blevet mere livlig, mere ægte, mere nærværende, mere udfordrende og med langt flere perspektiver på livet.

Og udfordringen i, at der nu er flere relationer at forholde sig til.

Jeg vil forsøge at formidle det i et balanceret format – hvad er det rent faktisk, at der foregår og hvordan håndterer vi, ALT hvad der møder os på vores vej i vores KÆRLIGHEDSEKSPERIMENT…