I går bad min intuition mig om at spørge efter hjælp, så det gjorde jeg…

Jeg fik 5 RIGTIG relevante spørgsmål og mine svar tager afsæt i det som jeg skriver om i mine tre bøger, der alle udkommer i sensommeren 2015:

  • Intuitivt moderskab
  • Barnets intuition
  • Intuitivt parforhold

Hvordan definerer du intuition? Så hvad er intuition egentlig – det er uspolerede følelser – det er følelser, der er uberørte og intakte. Intuitionen er vores kompas her i livet, så vi er i stand til at føle os frem til, hvad der egentlig er den rigtig vej for os.

Den vej der er rigtig for dig – behøver ikke at være den rigtige for mig og det er sådan, vi skal se og forholdes os til intuitionen det tavse sprog – følelserne. Følelserne som det tavse sprog er relevant at holde sig for øje, hvis vi ønsker at følge vores intuition.

Mange har svært ved at vide, hvad intuition er, hvordan intuition føles. Intuition er lettest at forklare som skildringen mellem hoved og hjerte. For når vi rationelt kan komme frem til en konklusion, så er det ikke intuitionen (det tavse sprog) der taler, nej så er det hovedet der træder i karakter. Kan vi derimod ikke rationelt tænke os frem til en følgeslutning, men i stedet mærke, at noget er mere rigtigt end noget andet, så er det, at intuitionen træder i karakter og giver mening.

Mening for dig alene fordi intuitionen netop er din alene, intuitionen er din indre stemme, det er den der leder dig på vej i dette liv.

Intuitionen er din personlige vejviser – dit indre kompas.

Hvad (hvis nogen) er forskellen på intuition i forbindelse med de tre emner: moderskab, barn og parforhold? Der er ikke nogen direkte forskel på intuition – intuition er som jeg skildre det altid med afsæt i den enkelte, men den skallering, som jeg søger at skildre i mine tre bøger handler om, at der i det intuitive moderskab tages afsæt i den enkeltes intuition og således udvikling heraf ved at blive bekendt med sine egne grundfølelser.

Når vi taler om intuition er afsæt altid i den enkelte, fordi det er kun i os selv, at vi kan lære og forstå vores eget tavse sprog vores følelser – der er den kropslige manifestation af intuitionen.

Bogen det intuitive moderskab skildre netop, hvordan vi med afsæt i os selv kan lærer at forstå vores egne følelser. Vi skal genetablere vores følelser, da vi voksne(min tese) på mange måder er blevet afkodet vores medfødte tavse sprog. Ganske velmenende bliver mange af os igennem vores opvækst afkodet vores følelser. Vi lærer at pakke dem ind i stedet for at folde dem ud og give dem plads.

Denne udpakning af følelser er relevant for at vi netop er i stand til at møde intuitionen hos andre og her er det, at barnets intuition kommer ind i billedet. For når vi taler om barnets intuition, så fødes barnet med følelserne ”uden på tøjet”, de har et intakt følelsesregister, de har et medfødt kompas af følelser, der er i stand til at lede dem på vej.

Via intuitivt moderskab – via intuitivt forældreskab – dvs. med afsæt i egen intuition og således med kendskab til egne følelser, er det lettere som forældre at være bekendt med egne følelser og således også have lettere ved at være dem bekendt. På denne baggrund bliver det lettere for den enkelte forældre at støtte barnet i at være i sine følelser, give følelserne plads til at udfolde sig og netop idet at de bliver foldet ud lærer barnet sine egne følelser at kende og bliver således bedre i stand til at navigerer i denne verden med afsæt i egen intuition.

Når vi taler børn, så taler vi også forældre og her er det, at intuitivt parforhold kommer ind i billedet. Jeg har endnu engang en tese, der går på, at vi kun på den lange bane kan indgå i en kærlig, ærlig og intim relation, hvis udgangspunktet for kærlighed til den anden er med afsæt i egenkærlighed.

Hermed menes, at vi er nød til at elske os selv som dem vi er, med de følelser vi har, så vi netop via vores følelser ledes på vej såvel i forholdet til os selv som i forholdet til den anden.

Ved at elske os selv gøder vi kærligheden, som vi modtager fra den anden og således er der god grobund for kærlighed på sigt.

Det intuitive parforhold er således en sammensmeltning af par to i en – dvs. det er den ene og den andens intuition, der formår at smelte sammen og i samklang skabe det meningsfyldte liv via fælles intuitionen.

Tilbage til barnets intuition, hvordan kan man på bedste vis lære/støtte de små i at lytte til deres intuition? Mit udgangspunkt er, at vi skal tilbage til os selv. Når vi er vores egne følelser bekendt, så tør vi bekende kulør, så tør vi se op og udleve vores følelser, vi tør folde dem ud og leve efter dem. Når vi som forældre lever efter vores følelser, når vi giver udtryk for vores følelser. Så sender vi et tydeligt signal til vores børn om, at det er helt okay at give udtryk for sine følelser som vrede, sorg, misundelse, frygt eller kærlighed. Der er plads til at udtrykke sig – og – vi skal huske på, at følelserne repræsenterer os, de repræsenterer vores børn og netop derfor, hvis vi ønsker at støtte vores børn i at følge deres intuition, så er udgangspunktet, at vi støtter dem i at være tilstede i deres følelser – stor som lille følelse…

Hvad er forskellen mellem intuition og fantasi i børnenes verden? Forskellen mellem intuition og fantasi som jeg ser det er at intuition er følelser – følelserne som afsæt i det tavse sprog, fantasien derimod er en kombination af de ting som barnet oplever, ønsker og fornemmer. Fantasi er gradbøjninger af virkeligheden, som vi voksne ser og oplever virkeligheden. Den virkelighed der er rigtig for os, behøver ikke at være rigtig for vores børn. Derfor er det vigtigt at møde børnene i deres fantasiverden, fordi det netop kan være billeder på deres ønske og forestillinger om livet på jorden.

Således leder det til det sidste spørgsmål om hvorvidt udvikling af deres fantasi er vejen til at skabe kontakt med deres intuition? Hertil er mit svar således både JA og NEJ for der er ikke direkte tale om at skabe kontakt til deres intuition via deres fantasi, men ved at støtte dem i at være tilstede i deres fantasi, støtter du barnet i at være den som barnet er. Dvs. at du gøder barnets egenkærlighed.

Og – i min verden – er det netop egenkærlighed der er helt essentielt for at vi kan navigerer efter vores medfødte kompas – vores intuition – vores tavse sprog nemlig følelserne.