Hvordan tør DU at gå efter din intuition, hvis alle andre siger det modsatte?

Kender du det – du har valgt at gå efter din intuition og da du har valgt at se op og fortæller andre om dit valg, oplever du, at de siger det modsatte.

Din krop begynder at ryste, du bliver skubbet ud af balance, måske du endda bliver en lille smule svimmel. Det er som at stå på gyngende grund – fra at have været så sikker i dit valg, så står du her og tvivler på dig selv. Du tvivler på det, der for få øjeblikke siden føltes SÅ rigtigt, så ærligt og så meget i tro med det, der er dig.

Og så alligevel, så skal der bare en anden til, der siger dig i mod og så kan du starte forfra. Det er lidt som at blive slået tilbage til start. Det er lidt som om det igen er nødvendigt at stoppe op og mærke efter – til trods for, at det virker så meningsløst, det virker så meningsløst at gøre det, det man lige har gjort og så alligevel ikke. For nu står man her med to meget forskellige løsninger til et problem og tænker man sig frem til en løsning, så giver det mening, hvad den anden sagde – men det føles ikke rigtigt. Det er som om dele af dig ikke er med – det føles ikke helhjertet.

Hvad skal der til for at DU kan træffe en beslutning helhjertet?

Du skal øve dig. Start med at stoppe og denne gang ikke mærke men tænke i, hvem budskabet skal gives videre til. Du er nød til at tænke en argumentationsrække igennem, fordi tanken skal kunne støtte op om den beslutningen, du har truffet helhjertet. Det vil ikke være nødvendigt i det lange løb, men på den korte bane er det vigtigt, at øve sig – simpelthen lære sig selv at have sig selv med i en ny sætting – i et nyt fællesskab – en ny måde at være sammen på. En ramme, hvor DU skal være opmærksomme på, at DU er alene med dig selv I et fællesskab.

Der er tale om en træningsøvelse – forestil dig at du er et lille barn, der sidder på en gyngehest, du falder ned og bliver løftet op igen, du falder ned og bliver løftet op igen, du falder ned og bliver løftet op igen. Nu er det gået op for dig, at det gør ondt at falde ned, så i stedet for at falde ned, så holder du fast, for det gør dig godt. Du bliver ikke hjulpet af en anden – NEJ – du hjælper dig selv og det går godt, for det gør godt på en helt anden måde, der ligger en helt anden tilfredsstillelse i at hjælpe sig selv.

Husk det billede næste gang du står med et helhjertet valg – VALGET ER DIT ALENE – måske du mister balancen og er ved at falde, når en anden siger dig imod. Hold fast – se det som en træningsøvelse, måske du falder de første par gange, men med øvelse er det HELT sikkert, at du nok skal genkalde dig den følelse – den tilfredsstillelse det lille barn sidder tilbage med på gyngehesten.

Jeg kan SELV – JEG KAN PASSE PÅ MIG SELV