Efter en ultra kort seance, faldt han sammen med et forkølet suk, rullede om på siden og faldt i søvn.

Jeg var næsten lige startet på studiet og en aften i byen med for meget alkohol pumpende i årene, var der en fra den afgående årgang, der udviste interesse. Jeg var solgt – en ældre udviste interesse for mig – ikke dårligt – så kan jeg ikke være helt dum, tænkte jeg ved mig selv.

Men det skulle vise sig, at jeg hurtigt blev klogere.

Han inviterede mig med hjem. Håbefuld og lettere naiv gik jeg med ham i håbet om, at dette skulle vise sig, at være den kæreste, jeg så længe havde sukket efter.

I bogstaveligste forstand blev jeg mødt af et absolut kort suk, fordi han har da skrevet sig ind i min historie, som det korteste af mine få engangsknald, hvor han, efter en meget kort – for ikke at sige ultra kort seance, faldt sammen med et forkølet suk, rullede om på siden og faldt i søvn.

Der lå jeg så tilbage med en følelse af rent faktisk at være dum.

Forsigtigt kravlede jeg ud ad sengen, listede hen, fandt mit tøj, og lige så uset som jeg åbenbart var kommet ind – kom jeg også ud.

Pur ung, som jeg var på det tidspunkt gik jeg ene og alene igennem Københavns sovende gader og pludseligt følte jeg mig mere ensom end nogensinde før. Og netop der var jeg ensom, i følelsen af de tomme, fugtige gader, der nærmest omsluttede mig og bekræftede mig i min ensomhed, men hvorfor følte jeg mig så alene?

Hvorfor føler du dig til tider så alene?

Alene føler vi os, når vi ikke lytter til os selv, og hvorfor siger jeg det, det gør jeg, fordi i vores iver efter at være der for andre, så glemmer vi os selv. Vi gør det, vi tror vi vil mere end det, vi ved, vi vil. Og det er, hvad jeg opfordre alle dem, jeg i dag møder på min vej – nemlig at STOPPE op og mærke efter og stille dem selv spørgsmålet, hvem er jeg, og hvad ønsker jeg mig? Og med ærlige svar skal du RYDDE op og give slip på overbevisninger om, hvem du tror, du er. Når du ikke bare tror, men når du ved, hvem du er, så kan du SE op og tro på dig selv – fordi nu ved du. Når du ved, hvem du er, og hvad du står for, så skaber du den platform, hvor du kan begynde at FYLDE op og give dit liv ærlig og kærlig mening.