Dit MOD er din styrke..!

MOD et opgør med egen-DOM

Mange mennesker lever med at dømme sig selv. Det at dømme sig selv gør, at vi lægger beslag på den vi er og således ikke står ved os selv.

Vi skal forstå MOD for at stå frem og stå ved os selv, som dem vi er.

MOD handler om at gøre op med den egen-DOM, som vi har stillet os selv, dommen der gør os ude af stand til at handle. Dommen der for os til at se ned på os selv. Gøres os til mindre end vi er, og derfor sætter os ud af stand til at lytte til og stole på, at vi er gode nok, som vi er.

Hvad er egen-DOM? Egen dom er den dom vi stiller os selv, egen-DOM er måden hvorpå vi dømmer os selv. Vi lever i et samfund, hvor vi er bedre til at dømme os selv altså skabe en egen-DOM. End vi er til at stå op og stå ved, dem vi er.

Det at skabe en egen-DOM, kan næsten ses som vores egendom. Vores krop, vores sind og vores sjæl danner rammen om det der er os. Det hjem der er bygget op omkring os, vores hjemmebase, vores helle. Vores krop er vores hus, vores egendom, det sted, hvor vi skal føle os trygge og ikke behøver mod.

Eller måske vi netop behøver MOD – ekstra mod endda, hvis vi ønsker at skabe forandring i og omkring os selv. Skabe forandring i vores egen-DOM, ved at gøre op med rutiner og vante rammer.

Det handler om et indre opgør, der skaber et ydre resultat – VIA MOD!

Modet til det indre opgør handler om at STOPPE OP og mærke efter i sig selv, dernæst handler det om at RYDDE OP og give slip på egen opfattelse (red. egen-DOM), for herigennem at kunne SE OP og stå ved sig selv, for til sidst at kunne FYLDE OP og give livet mening.

Den mening, der er vigtig for dig.

Det kræver MOD at stoppe op og mærke efter, fordi det netop handler om at turde se sig selv i øjnene og mærke efter i vores medfødte følelsesregister. Det følelsesregister, der i særdelehed er med til at gøre os til dem, vi er. Og først når vi har ryddet op i gamle overbevisninger omkring os selv er det, at vi langsomt men sikkert bevæger os mod en bedre udgave af os selv.

En bedre udgave af os selv, er en udgave, der er i kontakt med egne følelser. Det er en udgave, hvor vi ved at have stoppet op og have ryddet op har fået skåret ind til benet. Vi er blevet gjort bekendt med vores egne følelser – dem vi er.

Først der, hvor vi er bekendte med egne følelser, føler vi, at vi kan være dem bekendt. Og vi kan begynde at bekende kulør som dem vi er. Lige der, hvor vi bekender kulør, lige der er det, at vi ser op, vi tør se os selv i øjnene og vi har etableret det MOD der skal til, for at stå ved den vi er.

Står vi ved den vi er, og er vi vores følelser bekendt, så er det at vi langsomt men sikkert begynder at træde i karakter og leder os på vej mod det liv, der giver mening for os.

Hav modet til at springe i med begge ben – og – FYLD op og giv dit liv dets egen mening.

 

Tillid er tema for modul 2