Din TILLID opbygger dit MOD

De fleste mennesker arbejder med begrebet tillid, som en følelse, der opstår i relationer. Altså, at tillid opstår i forhold til den anden.

Hvad nu hvis tillid rent faktisk udspringer af os selv?

Jeg har de sidste mange år udfordret mig selv, mit eget mod og min tillid til mig selv. Og noget af det mest interessante er, at jeg i takt med, at jeg har mere tillid til mig selv, mine egne evner, kropsligt, som tankemæssigt og følelsesmæssigt, så har jeg samtidig helt naturligt opbygget en langt større tillid til min omverden.

Denne oplevelse får mig til at stoppe op og sige, at jeg tror på, at tillid og arbejdet hermed udspringer fra os selv.

Altså – ønsker du, at blive et mere tillidsfuldt menneske, så er du nød til at starte hos dig selv.

Men hvad er tillid så?

Tillid er at stole på sig selv; sin egen krop, sine egne følelser og sine egne tanker.

Men når de fleste mennesker rent faktisk ikke kender til ej heller forstår egne følelser, så er det svært at have tillid til sig selv.

Derfor skal tillid ses som en proces. Fordi i takt med, at vi bliver klogere på, hvad følelserne, vores krop eller vores tanker forsøger at fortælle os, så er det at vi step for step oplever, at vi opbygger mere tillid til os selv.

Tillid til os selv er afgørende, fordi du i forbindelse med at udvikle dit mod, vil være tvunget til at presse dig selv ud af din komfortzone. Og når vi presser os ud over vores komfortzone, så er det afgørende, at vi har tillid til os selv.

Jeg har valgt at dele tillid til sig selv op på følgende måde:

  • Tillid til egen krop
  • Tillid til egne tanker
  • Tillid til egne følelser

Det er lidt som at lære at cykle på cykel…

Første gang du møder cyklen (den anden), så er den fremme og fjern for dig. Så rører du ved den, begynder at få en fornemmelse for den. Nu begynder du at tro på den og i TANKEN har du skabt tillid til cyklen, så FØLER du, at du er modig nok til at sætte dig op på den. Nu kender du cyklen og så skal du til at anvende den, ved at sætte dig op på cyklen og bruge KROPPEN til at finde balancen og skabe fremdrift ved at træde i pedalerne. Tillid er altså på mange måder en kombination af tankerne, følelserne og kroppen

Igennem livet kommer vi i forskellige situationer, hvor vi bliver udfordret og der bliver rykket ved vores komfortzone. Og nogle gange skal tilliden starte i kroppen, hvis det for eksempel er at sparke til en bold, andre gange kan det være en jobsamtale, hvor tankerne skal være på plads eller det kan være at skulle udtrykke sine følelser, og så skal de være i ro.

Men med hver eneste udfordring, der lykkes følger mere tillid til egne evner og i takt med mere tillid til os selv øges vores mod, så netop derfor, skal vi være taknemlige for hver eneste udfordring, vi møder på vores vej mod mere mod.

Taknemlighed er tema for modul 3.