Den eneste ene for mig – ER MIG..!

Når vi taler om den eneste ene, er mange af den opfattelse, at den eneste ene er en anden end og selv – og at denne eneste ene er den, som man ønsker at dele resten af sit liv med.

Jeg er enig i den sidste del af det, nemlig at vi skal leve hele vores liv med den eneste ene – men i min verden, der er den eneste ene ingen anden end os selv – og – netop os selv SKAL vi være i stand til at leve i og med resten af vores liv.

Et liv, der netop kun bliver lykkeligt, hvis vi giver os selv plads til at være den vi er.

Tænk lige over det,  hvem er egentlig den eneste ene for dig..?

I min verden er den eneste ene dig.  Fordi du er den eneste konstante faktor i dit liv,  du er den eneste, overfor hvem du kan give efter og give slip, til hvem du kan have 100% tillid, fordi der er kun dig – ene og alene.

Du er den eneste ene, fordi kun du står med netop din opfattelse af verden,  kun du ser med netop din vinkel på verden, og kun du kan vælge til og fra i netop dit liv.

Så længe vi lever ud fra opfattelsen af, at det er en anden end os selv, der er den eneste ene – så lever vi i en konstant søgen efter noget – uden for os – som er inden i os. Og så bliver resultatet derefter, at vi tilpasser os – vi klipper en hæl og en tå i forhåbning om, at den anden så forbliver vores eneste ene.

Men ALT ALT for mange ender i en forlist drøm om, at mødet med den eneste ene slet ikke var den eneste ene, og så starter jagten forfra.

En ny søgning på den eneste ene igangsættes og hvad sker der?

Des flere gange vi bliver afvist – des mere falder vores egen opfattelse af værdi – altså bliver afvisning på afvisning en direkte indflydelse på vores selvværd.

Et selvværd, der er værd at værne om, netop fordi det er afgørende for, at EGENkærligheden får mulighed for at udfolde sig. Altså den du er, den eneste ene – ene og alene.

Derfor opfordre jeg dig til at stoppe op og en gang for alle overbevise dig selv om, at du er den eneste ene – MEN – du skal med stor sandsynlighed til at genopleve den eneste ene.

Fordi i dit ihærdige forsøg på at klippe en hæl og/eller en tå, så er du blevet i tvivl om, hvad der rent faktisk er dig, hvad du ønsker dig, hvad der gør dig glad, og hvad det er, der vækker dit indre legebarn.

Et legebarn, som mange af os voksne har pakket væk – for at passe ind – for at få det hele til at hænge sammen – for at kunne være med og holde sammen på hverdagen og mest af alt – simpelthen for ikke at sakke bagud.

MEN – måske du i dit ihærdige forsøg netop er sakket bagud, bagud i forhold til at udfolde det der er dig.

Nu du ved, at du er den eneste ene – den eneste ene, som du kan være sikker på følger dig i tykt og tyndt og til din tid her på jorden er forbi.

Er det så ikke relevant, at finde ind til det, der er dig?

For at finde tilbage til det der er dig – den eneste ene for dig, så skal du forstå dine følelser. Fordi forstår du dine følelser, så slipper du for, at dine tanker leder dig på vildspor.

Vores tanker har nemlig en tendens til at gøre vores følelser langt mere komplicerede end de egentlig er.

Derfor vil jeg endnu engang opfordre dig til at stoppe op og mærke efter i nogle af dine følelser; hvad gør mig glad? Hvad gør mig vred? Hvem gør mig misundelig og hvorfor?

Og du skal vide, hvad end du føler, så er det dine følelser og det er okay at have følelser, MEN du skal forstå, at det er dine følelser og dermed mener jeg, at du skal i følelsen blive på egen banehalvdel.

DU MÅ IKKE lade dig lede af dine tanker over i et rationale om, at du er vred fordi han sagde sådan og hun gjorde sådan. Nej DU SKAL bevæge dig ind til kernen af din vrede, hvad gjorde mig vred? Og så handle umiddelbart på den rene følelse, fri af dine tanker.

Det kan til tider være svært, men des hurtigere du kan stoppe dine tankerækker om, hvorfor og hvordan og hvorledes, des hurtigere rammer du kernen af vreden og des lettere bliver det for dig at forstå den – ALTSÅ forstå dig.

At forstå dig – altså forstå det, der er dine følelser, er afgørende for, at du kan bevæge dig hen i mod EGENkærlighed.

Lær at elske dig selv med afsæt i en forståelse af det, der er dine følelser.

… Kærlighedens tavse sprog er følelserne…