ATTENTION ALL PASSENGERS on this cyberspace journey!!

PART 1 – Take off

Nu er Danmark ikke længere det lykkeligste land i verden – siger nye meningsmålinger.

Årsagen er den yngre generation, der trækker ned. Det gør de ifølge meningsmålingerne fordi de ikke benytter sig af deres nærmiljø, de knytter ikke tætte relationer, de har ikke den fornødne menneskelige kontakt.

De er godt i gang med en rejse i cyberspace – de lever i et distanceret parallel univers eller samfund om man vil.

En verden udenfor – en verden hvor nærhed og omfavnelse hører til sjældenhederne og hvis jeg skal tro min kære veninde der er sygeplejerske (og det gør jeg) når hun fortæller, hvordan hun igennem mange år har fjernet smerter for flere patienter blot ved at være tilstede, blot ved berøring, omfavnelse og oprigtig menneskelig interesse.

Så giver de nye meningsmålinger kun ekstra god mening – nemlig at Danmark ikke længere er et af de lykkeligste samfund – Vi er jo så heldige, at vi er et af de lande med den største mobile dækning, så vi hvor som helst kan være på vores cyberspace rejse 24/7…

Velkommen til Danmark – Velkommen til cyberspace – En verden udenfor…

Jeg ved det ikke, men jeg ved så meget, at det for mig giver mening at stoppe op og se op fra mobilen og møde mit nærmiljø – en væsentlig del af min menneskelige rejse – tilbage til jordforbindelse.

God rejse til dig og dine kære

PART 2 – Waiting for the next train

15 år er der gået fra jeg første gang satte mine fødder på Nørreport. Dengang mødte jeg nysgerrige og spørgende blikke. Jeg oplevede en imødekommenhed og en fælleshed om at være på vej.

15 år efter sætter jeg igen mine fødder på Nørreport og scenen er en helt-helt anden. Jeg møder ikke længere blikket, der giver mig muligheden for at mærke nysgerrigheden. Der er ikke længere den summende energi af at være på vej.

Nej i stedet oplever jeg mennesker i deres eget lille univers, med hovedet dybt begravet i deres smartphone, hvor der kun bliver set op, når toget triller ind på perronen.

På en eller anden måde er det lidt trist – tænker jeg, at her – lige her, hvor vi har muligheden for at møde mennesker, der glemmer mange af os at se op, vi glemmer nysgerrigheden i forholdet til vores medmennesker.

Tænk engang – det er da smukt, at vi står side om side med mennesker vi ikke kender, men et har vi til fælles og det er, at vi er på vej, måske ikke samme vej, men vi venter på det næste tog, der tager os hver vores vej.

Vores vej mødes og skilles på Nørrebro – se op og mød smilet, der giver dig fornyet energi på din videre rejse.

God rejse til dig fra mig – ”SMIL du er på”!

PART 3 – Sightseeing

Jeg går langs søerne i det indre København. Solens sensommer stråler varmer lidt mere lige der og giver mig fornyet energi.

Det er som om solen beder mig om at nyde denne stille stund i bevægelse, det er som om, den forsøger at brænde igennem med budskabet der lyder. ”Nyd det nu – der er ikke mange solskinstimer tilbage denne sommer”. Som jeg går her og misser mod solen mens jeg krampagtigt forsøger at stille skarpt på verden omkring mig, går jeg forbi to mennesker på en bænk. De er helt sikkert kærester, om de er et par, det ved jeg ikke. For som de sidder der med hovedet dybt begravet i hver deres smartphone, så er det faktisk svært at se ”parret”.

Mon de mærker – mon de nyder disse sensommer solskinsstråler, der ihærdigt forsøger at give os den sidste gang livsgivende D-vitamin, der kun gør det lettere for os at komme igennem den mørke og kolde tid, der står for døren?

Jeg ved ikke, hvad de mærker – men jeg har et ønske om, at de ser op – ser hinanden som et par og går fra bænken med fornyet solenergi.

Tak til dig du kære sol for brændstof og livsgivende energi.

PART 4 – Family hotel, 5 star luxury

Hvad er en ferie uden wi-fi – afkoblet fra omverden.

En øde ø – et paradis – ren luksus – 5 stjerner mor, far, dit, mit og vores barn på 5 stjernet luksus… Jo tak ferie i verdensklasse.

Men hvad skal vi tale om i dette paradis, når vi ikke lige kan gå på nettet og tage udgangspunkt i dagens nyheder, det seneste post på twitter, en vens opdatering på facebook eller et smukt billede på instagram.

Lad os tale om vejret, lad os tale om solens stråler. Lad os tale om hvordan det føles, når solens stråler rammer vores hud og varmer os op indefra – Hvad er det der sker?

Lad os tale om omgivelserne, lad os tale om måden bølgerne slå mod det hvide sand, hvordan det føles at gå i sandet, der er for varmt til at stå stille. Lad os tale om hvordan det er at ligge i det salte vand, hvordan det svier når det kommer i øjnene og hvor grimt det smager, når det ved et uheld for bevæget sig ind i næse, mund og svælg.

Lad os observere vores medmennesker, lad os lære af deres bevægelsesmønstre, og måske blive lidt klogere på os selv. Lad os gå dem i møde, for efter positive og nysgerrige observation, så ved vi med os selv, hvordan vi kan gå dem i møde.

Og når vi selv har talt om vejret og naturen, så er der kommet en ekstra dimension på det at tale om vejret, så vi har noget helt almindeligt og jordnært med til disse medmennesker – vi kan tale om vejret og naturen med masser af indføling og fyldt med følelser.

Før vi har set os om – eller – måske netop når vi har set os om, så giver det så meget mere mening at tale om vejret med de medmennesker vi møder.

Nyd vejret og dem du deler det med

PART 5 – Soft landing

Tilbage i den virkelige verden, hvor teknologien er kommet for at blive. Cyberspace er vores mulighed for virkelighedsflugt, viden, arbejde, drømme og meget andet godt. Netop derfor giver det så god mening at mange af os lader os rive med af denne fantastiske rejse i cyberspace. Et slaraffenland for voksne og børn – et sandt paradis af drømme og virkelighed i skøn forening.

Den daglige rejse i cyberspace er det hele værd, den bringer os så meget godt, til os selv og til dem vi møder på vores vej.

Vi skal huske på at al den tid vi befinder os i cyberspace, der ser vi ned. Vi ser ikke op – OG – netop derfor skal vi huske på, at som med en hver anden rejse, så er der tale om en rejse væk fra det der sker lige her i og omkring os i vores nærmiljø.

Det nærmiljø, hvor vi møder det glade smil, de imødekommende øjne og det kærlige kram. Det er lige her, hvor vores tilstedeværelse er med til at gøre en reel forskel.

Det er her, vi vil blive husket.

DET tænker jeg over, når jeg ser ned – jeg vælger at se op og se hvad der sker.

TÆNK på det næste gang du ser ned – hvad ser du – hvad møder dig?