10 hurtige om de 3 børn

Hvor er børnene i alt det her? Rent faktisk var det dem, der startede snakken om et bofællesskab.

Hvordan det? De begyndte at snakke om, at de var halvsøskende og det fik os voksne til at sige, vi skal finde ud af, hvad vi vil med det her bofællesskab.

Hvordan har børnene været involveret? Fra dag et – netop fordi de startede snakken, var det meget naturligt, at snakke om det at være en stor familie med halvsøskende og en lidt anderledes måde at leve på.

Hvordan har børnene taget soveværelsesskiftet? Vi har talt med dem i øjenhøjde om, hvordan vi voksne sover bedst, og det forstår de godt.

Hvordan tager børnenes venner det? Det har jeg svært ved at udtale mig om, men flere virker glade for at komme i vores hjem.

Hvorfor går i frem med historien? Det gør vi af en primær årsag og det er, at folk omkring os, der ser, at jeg afleverer og henter med både Mads og Jesper – de skal kende sandheden. Vi gør det for at aflive evt. forestillinger og misforståede opfattelser af, hvad det her går ud på. På mange måder gør vi det, for at beskytte børnene. Vores børn er bedre tjent med, at dem omkring dem kender hele sandheden. Fordi det er i uvisheden, at mange mennesker skaber forestillinger, der ligger langt fra sandheden – og det er der, hvor børnene kan blive ramt.

Hvordan klæder i børnene på til jeres kærlighedseksperiment? Jeg har arbejdet med børn, forældreskab, parforhold og EGENkærlighed – jeg har sågar skrevet bøger om det. Jeg har igennem hele deres opvækst arbejdet målrettet med at bevare og styrkes deres selvværd og selvtillid. Så i mit stille sind håber jeg på, at børnene derigennem er klædt rigtigt på.

Kan du komme med et eksempel? Ja en gang har vores datter oplevet, at være omringet af flere store piger, og der blev sagt – “din mor har to kærester”, hvortil hun ser uberørt op på de store piger og siger “nej min mor har to halve kærester”. En – i vores verden – meget smuk måde at gøre op med kæreste begrebet i sin gængse form.

Hvordan snakker i med børnene? Løbende snakker vi om alt det, der rør sig i og omkring dem, vi snakker om vores familie. Vi tror på, at hvis børnene kender sandheden og dem omkring dem kender sandheden, så bliver det lettere for alle parter. Men vigtigst af alt, har vi fokus på deres selvværd og selvtillid, fordi derigennem bliver de rustet, til at sige fra ‘når deres grænser bliver overskredet’.

Hvad håber du nu? Nu er vi stået frem, og folk kan stille spørgsmål, vi oplever, at det virker for os, at løse vores situation på en alternativ måde og vi håber, at vi kan inspirere andre til at løse deres situation på deres måde.

… Og til sidst, hvis du gerne vil inspireres til, hvordan vi takler hverdagen med børnene, så følg Luise på FB kærlighedseksperimentet og intuitivt moderskab – eller kontakt hende direkte med det, som for dig er vigtigt at få styr på.